
Eksklusivt Yogaforløb
YOGA & FILOSOFI
De Fem Kleshaer
RUMstudios nye intime yogalokale vil danne en tryg og sanselig ramme om et særligt fordybelsesforløb.
Hvad er det, der slører vores sind og gør vores liv unødigt lidelsesfuldt?
I yogafilosofien tales der om de “Fem Kleshaer”, som er fem forskellige “forureninger” af sindet, der gør vores virkelighed værre, end den egentlig er i sig selv.
Dette yoga- og filosofiforløb introducerer og går i dybden med hver af de fem kleshaer, og introducerer samtidig tantriske øvelser til at undgå at falde i klesha-fælden. Øvelser der træner nærvær med virkeligheden som den er, uden at mentale konstruktioner blander sig (for meget) i billedet.
Forløbet vil give en fordybet indsigt i nogle klassiske termer fra yogafilosien, give praktisk erfaring med yoga-, vejrtræknings-og meditationsøvelser, og vil derudover give en fysisk træning funderet i funktionel bevægelse og dynamisk yoga. Forhåbentlig vil disse indsigter også føre til en større følelse af frihed i livet.
Kurset henvender sig til alle, der interesserer sig for at skrue ned for smerten og op for livsglæden - med både krop, sind og bevidsthed som redskaber.
​
Mandage kl. 16.45-18.00
Uge 36-41: 535 kr.
Varighed: Fem kvarter.
Begrænset antal pladser (12 stk.)
Underviser: Maria Kjær Themsen
Sted: 1. salen i det røde hus, RUMstudio