top of page
Hatha Yoga med Karina

I denne time bliver du præsenteret for den klassiske Hatha Yoga - og da denne kan være varierende i niveau, er det vigtigt at sige, at Karinas morgentime er "til den blide side," så alle kan være med.
 

Alle timer begynder med en kort ”indflyvning”, som kan være en åndedrætsøvelse eller en kort meditation, og dernæst følger en god blanding af stillinger, som træner smidighed, koordination, styrke og balance.

Alle timer afsluttes med afspænding; Sawasana.
 

Karina taler meget til kroppen, er nærværende og skaber en rar og uformel stemning i rummet, hvor der er god plads til alle – uanset erfaringer med Yoga.

Det er vigtigt for Karina, at alle føler sig velkomne og godt tilpas.
 

Denne time giver god mulighed for ro til både krop og sind.

Alle stillinger og øvelser kan gradueres, så alle kan være med uanset alder, køn, eventuelle skavanker mm.
 

Karina er stor tilhænger af ”walk the talk”, hvilket også gør sig gældende med Yogafilosofien, som hun hele tiden er nysgerrig på og dykker dybere ned i for at gøre den til en del af sin levevis.

 

Karina har undervist og formidlet for børn og voksne i snart 30 år.

Hun havde egentlig lovet sig selv ikke at blive yogaunderviser, da Yoga skulle være hendes frirum og legeplads, som skulle sikre plads til ro og opladning.

Men efter nogle turbulente perioder, dels grundet et liv med handicap tæt på, hvor Yoga blev hendes medicin, blev det, at træne nærvær og koncentration, at komme fra hoved ned i kroppen så ”store åbenbaringer," at Karina alligevel måtte formidle det til andre og uddanne sig til Yoga-instruktør.

Det har vi nu stor glæde af i RUMstudio, hvor Karina er endnu en helt særlig og dygtig formidler i vores håndplukkede instruktørteam.

​

Du er velkommen til at medbringe dit yndlings yogaudstyr, men vi har måtter, tæpper og bælter til 10 deltagere.
OBS: Er du forhindret i at komme, kan du bytte til en anden yogatime, Body SDS eller motionsdans.

 

Underviser: Karina Sauer
Tidspunkt: Tirsdage kl. 8.45-9.45 - OBS! Flyttes til mandage samme tid fra november 2024.
Sted: RUMstudio, Aarsleffsgade 10, 4760 Vordingborg
Sæson uge 36-50 kr. 1060,- (prisen reguleres ved senere opstart).
OBS: Dette hold holder efterårsferie i uge 42.

Walk in: Kr. 85,-

bottom of page